Prototype 3: Fælles-grill område
I Grantoften mener Kim og flere af hans venner der ofte kommer på center-bodegaen, det er svært at komme hinanden ved i området. Der er ingen steder hvor man ’naturligt’ vil falde i snak med andre beboere som man ikke kender. Ikke engang i blokkenes opgange, for der tager man bare elevatoren. Et af problemerne er at der ikke er områder hvor man kommer til at sidde mange sammen. Der er kun bodegaen, hvor man kommer i snak.
Der er ellers pergolaer med borde og bænke rundt omkring i Grantoftens område, hvor beboere kan sidde flere sammen og hvor der også er tag hvis vejret er dårligt. Disse bliver dog mest brugt af enkeltpersoner der ryger og af unge som gerne vil være i fred, fordi dette er et af de eneste steder de unge, pga. pergolaernes tag, ikke kan ses af beboere fra højhusene. Desuden er der hegn rundt om pergolaerne, som ikke inspirerer til, at man kommer tilfældigt forbi og falder i snak.
Flere beboere har fremhævet området foran blok 3 som et dejligt sted at sidde da der er sol fra morgenen lige til den går ned – når ellers den skinner. Det gør området til en god plads at sidde og drikke en øl eller kop kaffe eller til at grille på sommeraftener. Trods det er området meget øde – også på solskinsdage – især det store asfalt-areal og den store åbne græsplæne.
Der er der ir for sig også nogle der griller foran boligblokkene, fortæller Kim om området foran blok 3. Beboere sætter sig på bord-bænkene med deres familie eller dem de kender. Men folk taler ikke med hinanden udenom deres små grupper. Der er ikke anledning til det, siger Kim og forklarer at alle har deres egne små grille med, som ryger og kun er store nok til deres egen mad, så folk sætter sig med megen afstand til hinanden. Når de par offentlige borde/bænke der er i området er taget, ja så er der ikke plads til flere der kan grille, for folk slår sig ikke samme. Han har mange gange set hvordan folk står og kigger ud af deres vinduer i blok 3, ned på de der sidder på borde-bænkene. ”De kommer ikke ned” siger han ”de kan ikke se en plads”.
Kim foreslår at nogle store murede fælles-grille ville anspore til at komme hinanden ved. Når man står og griller ved den samme grill kan man kun falde i snak. Børnene kan bare løbe og lege imens. Fælles-grille lægger op til både at dele kul og mad og der ville i det hele taget være plads til flere der kunne komme ud og grille.
Fra Kenneths vindue kan man se ned på det øde asfalterede område som Kenneth syntes skal være et fælles grillområde. “med sådan nogle store runde fælles-grille” foreslår han, som han har set i et tilstødende boligområde. “så kunne de voksne grille og børnene kunne bare løbe ud og lege og så komme og få en pølse en gang imellem”. Området ligger mellem græsplæne, et basket bur og en større legeplads.
For Kim og de andre fra bodegaen er tanken om at sætte forslag om fælles-grille til Grantoftens bestyrelse ganske demotiverende. ”Det er jo ikke besværligt, men arrh det er nok mere for omstændigt” siger Kim og så snakkes der ikke mere om det. Andre beboere formulerer ’omstændighed’ som det at vente uden at vide hvad der sker med forslaget, at det tager meget lang tid, samt usikkerhed om, hvorvidt man kan risikere at skulle involvere sig i noget bestyrelses- eller administrationsarbejde.
