Prototype 2: Skrald

Introduktion: Skrald på tværs af boligområder

CASE: Affald, storskrald og genbrug i Taastrupgaard

I Taastrupgård er affald, storskrald og genbrug et aktuelt emne, der rummer en række forskellige betydninger, spørgsmål og muligheder for beboere, ansatte, frivillige, den lokale afdelingsbestyrelse og andre aktører i området.

• Dels er der tale om et praktisk og fysisk problemfelt i relation til konkrete udfordringer med renhold, oprydning, dagrenovation og affaldshåndtering, herunder ikke mindst indsamling, bortskaffelse og eventuel genanvendelse af storskrald.

• Dels har affald, storskrald og genbrug udviklet sig til at være et særligt politisk brydningsfelt mellem beboere, afdelingsbestyrelse og Driften i Taastrupgaard i relation til den fysiske helhedsplan for området og de hertil knyttede aktører (lokalpolitikere, byplanlæggere, boligselskab m.fl.) som med vidt forskellige positioner og divergerende agendaer, forsøger at gøre deres indflydelse og interesser gældende.

• Dels har vi gennem etnografiske undersøgelser opdaget, hvordan dynamiske og produktive fællesskaber i området, netop anvender affald, storskrald og genbrug til at mobilisere forskellige former for social organisering uden om de formelle beboerdemokratiske strukturer. Fællesskaber og organiseringsformer, der trækker på både historiske, nutidige og fremtidige fortællinger om det sociale liv i Taastrupgaard.

Sociale forandringer i boligområdet

Når man bevæger sig rundt i Taastrupgaard og taler med beboere og ansatte, dukker der historier op om gentagne renoveringsprocesser og fysiske ombygninger, som siden starten af 70’erne har påvirket og forandret det sociale liv i området. De “gamle” beboere fortæller om en radikalt forandret social kontekst, hvor tidligeretiders fællesskaber, traditioner og arrangementer er gået tabt i takt med at beboersammensætningen har ændret sig fra at være fortrinsvis etnisk dansk, til at være multietnisk med en majoritet af beboere af ikke-etnisk dansk oprindelse. Denne sociale forandring, som er sket over en længere periode, omtales af både etnisk danske og ikke-etnisk danske beboere som et stort problem i Taastrupgaard.

Dette udmønter sig fx. i konkrete udfordringer med at skabe tværkulturelle fællesskaber og social sammenhængskraft mellem beboerne på tværs af kulturelle og etniske forskelle. Trods løbende indsatser og projekter rettet mod at involvere de forskellige grupper i fællesskabende aktiviteter, er beboerne i Taastrupgaard er opdelt i forskellige grupperinger, som i meget lille udstrækning mødes og kommer hinanden ved. Fortidens fællesskaber i forbindelse med danske højtider som fx. fastelavn, skt. Hans og jul, er ifølge “de gamle” beboere helt forsvundet. Det samme gælder den årlige revy, fællesspisninger og fester, som disse beboere forbinde med “de gode gamle dage”. Områdets beboere med anden etnisk baggrund end dansk, har omvendt en tendens til at holde sig for sig selv i afgrænsede etniske fællesskaber. Dette ses fx. i have-fællesskabet ‘Det Grønne Hjørne’, der domineres af beboere med tyrkisk oprindelse.

Genbrugsgården

I forbindelse med Mikkel Hellers etnografiske feltarbejde i Taastrupgaard (april 2021 - februar 2022), har det vist sig, at der er nogle interessante muligheder for at skabe fælles interesse omkring et samlende emne i Taastrupgaard, nemlig affald, storskrald og genbrug. Affald indvirker på alle i området, både beboere, ansatte, besøgende o.a., og er noget, som langt de fleste har en mening om, og et forhold til. Spørgsmålet er, om det er muligt, og i så fald hvad der skal til, for at skabe grobund for, at områdets beboere vil begynde at danne relationer og fællesskaber på tværs af de eksisterende etniske og kulturelle skel / grupperinger. Kan affald og storskrald med andre ord “genanvendes” både i form af fysiske genstande og socialt som en fællesskabende social lim i en etnisk og kulturel fragmenteret kontekst?

Hellers etnografiske undersøgelse har vist, at affald, storskrald og genbrug virker socialt konstituerende et særligt sted i Taastrupgaard, nemlig omkring områdets genbrugsstation “Genbrugsgården”, der udover at fungere som driftskontorets officielle opsamlingssted for store mængder dagligt storskrald, desuden danner ramme om uformelle møder og fællesskaber for beboere, ansatte og borgere udefra, der på forskellig vis, af forskellige årsager og med forskellig baggrund benytter sig af Genbrugsgården. Samtidigt står Genbrugsgården overfor en radikal forandringsproces, fordi det område der udgør pladsen foran og grænser op til selve bygningen, er solgt fra til en privat bygherre, som skal opføre private ejerboliger i forbindelse med den fysiske helhedsplan.

Det betyder, at Genbrugsgårdens eksisterende funktioner, både de sociale og praktiske, ikke kan opretholdes i deres nuværende form, hvilket ifølge beboere og ansatte i Taastrupgaard, vil få store negative konsekvenser for området fremover, herunder problemer med håndtering af storskrald, det frivillige arbejde med at indsamle og recirkulere elektronik o.a. genanvendelige effekter og - sidst men ikke mindst - det sociale liv og de uformelle fællesskaber, der opstår, udvikler og udspiller sig dagligt på genbrugsgården blandt beboere, ansatte o.a.

Prototypen som afsæt for en styrkelse af den sociale sammenhængskraft

På baggrund af Heller etnografiske feltarbejde, har vi identificeret en række sociale, praktiske, organisatoriske o.a. forhold i Taastrupgaard, som på den ene eller anden måde relaterer sig til affald, storskrald og genbrug. Og med afsæt i disse, har vi påbegyndt arbejdet med, at skabe en prototype for boligområdet, der kan ramme- sætte og initiere en mulig dialog mellem de forskellige grupperinger, aktører og interessenter i / omkring Taastrupgaard, og den igangværende fysiske helhedsplan. På denne måde arbejder vi både med fysiske og socialt bæredygtige elementer, som gennem processen med at skabe en prototypisk fremstilling af et aktuelt tema i Taastrupgaard der både strækker sig tilbage i tiden, forholder sig til det nutidige og samtidigt rækker ud i fremtiden. På denne måde, kan arbejdet med prototyper afsløre skjulte ressourcer, fællesskaber og muligheder for at skabe større sammen- hængskraft i et område, præget af etniske, kulturelle og sociale udfordringer.

Målet med prototypearbejdet i samspil med beboerne, er, at styrke den sociale sammenhængskraft, og inspirere beboerne til at mobilisere og organisere sig på tværs af eksisterende grupperinger, med afsæt i en konkret og praktisk problemstilling der berører de fleste som eksempelvis affald, storskrald og genbrug.